HENRICHSENS ULDSPINDERI BLIVER EN DEL AF ISAGER APS

Henrichsens Uldspinderi og Isager har en lang fælles historie. Allerede gennem Isagers forgænger, Åse Lund Jensen, blev samarbejdet med spinderiet etableret, og gennem årene er relationen kun blevet tættere.

For at sikre spinderiets fremtid har Isager ApS pr. 1. august 2026 overtaget Henrichsens Uldspinderi. Vi ser frem til at føre de stolte traditioner videre og samtidig skabe de bedste rammer for produktionen i mange år fremover.

De gode, gamle maskiner skal fortsat producere garn, men de får i fremtiden nyt hjem i Tversted. Vi forventer at have en ny fabriksbygning klar inden udgangen af 2027, hvorefter produktionen flyttes fra Skive til Tversted.

Fabrikken forventes at være i fuld gang med produktion og rundvisninger fra midten af 2028.

Kontakt Isager Aps:
isager@isagerstrik.dk
Tlf. +45 98 93 15 93
www.isagerstrik.dk

ET SIDSTE UDSALG I SKIVE

Inden flytningen holder vi et sidste udsalg på 1. sal i Christiansgade 7 i Skive:
Lørdag den 24. oktober og søndag den 25. oktober 2026
Kl. 10.00–16.00


Her vil du kunne finde:

  • Modeller
  • Udgåede kvaliteter
  • Garn til maskinstrik
  • Karteflor
  • Restpartier og meget mere

Kom forbi, gør en god handel og vær med til at markere afslutningen på et vigtigt kapitel i spinderiets historie.

Vi glæder os til at se dig!

OM HENRICHSENS ULDSPINDERI

Henrichsens Uldspinderi har siden 1885 fremstillet effekt- og klassiske garner af højeste kvalitet til hånd- og maskinstrikning, vævning og kartet uld til filtning. Alle vore produkter er fremstillet af 100% naturfibre af udsøgt kvalitet.

Familiefirmaet, der nu drives af 5. generation, satser fortsat på firmaets oprindelige målsætning om at producere naturprodukter af høj kvalitet og leveringssikkerhed. Henrichsens Uldspinderi blev miljøgodkendt i 1998. Senest tilsyn uden anmærkninger d. 12. maj 2021.

Størstedelen af vore råvarer importeres fra leverandører i New Zealand, Australien og Europa, som firmaet har handlet med gennem generationer. Derved sikrer vi os den bedste uld og en ensartet kvalitet. Vores leverandører garanterer, at ulden kommer fra får, som ikke har været udsat for mulesing.

Vi har - gennem 5 generationer - været kendt for vores service, kvalitet og leveringssikkerhed.

 
     
 
Henrichsens Uldspinderi
Christiansgade 7
7800 Skive
Tlf: 9752 0630 Fax: 97512730